The story never changes, just the names and faces.

Det bedste jeg ved, når jeg møder nye mennesker, er når jeg møder nogen jeg har et par vigtige ting til fælles med. Ting der fylder meget i mit liv. Men det er ikke bare det. Prikken over i'et er nemlig når der er en helt masse små vidunderlige forskelligheder. For helt ærligt, så kan det godt gå hen at blive kedeligt, at have samtaler med nogen man har absolut alt til fælles med. Det er måske ikke kedeligt i starten, men det bliver det, så snart man indser at man er enige om alting. Ingen spænding. Intet nyt. Personligt synes jeg det er mest spændende at møde nogen man kan lære noget nyt af. Og få øjnene op for nye ting. Man behøver ikke nødvendigvis kunne lide det man opdager, men så har man i det mindste set på verden gennem en andens øjne, i et kort øjeblik. Man kan også blive for forskellige, selvfølgelig. Nogle mener at modsætninger mødes. Jeg mener at det ikke holder i længden. Jeg tror at hvis man nærmest ikke har noget, eller slet ingenting, til fælles, så vokser man enten fra hinanden, eller ender med ikke at kunne kende sig selv mere, fordi man måske har prøvet at tilpasse sig efter noget, man egentlig ikke selv synes virkelig godt om. Det skal man lade være med. Man kommer længst med at være som man har det bedst med at være. Fuck andres meninger. Hvis de ikke kan lide hvem du er, når du er dig selv, så er der med garanti andre der synes at du er et af de mest fantastiske mennesker i verden, fordi du er den du er. Det er simpelthen aldrig det værd, at begynde at bygge en facade op. For du ender med at miste dig selv. Måske kun i en periode. Måske helt. Er det virkelig det værd, at tage chancen? At risikere at miste sig selv, for at imponere andre? Nej, vel? Og trust me, du vil blive ved med at møde den slags mennesker hele vejen igennem dit liv. Mennesker der vil prøve at ændre dig.

Jeg siger ikke at man bør forblive den samme hele livet. For det første er det umuligt. For det andet bliver man ældre og man lærer af sine fejl. Jeg taler mere om bevidste, drastiske ændringer. Hvis du virkelig vil ændre dig, så lad være med at gøre det for andres skyld. Gør det for din egen. Vær den du har det bedst med at være. Uanset om andre synes du er for forskellig fra dem. Det er din mening der tæller mest. Det er dig selv der skal leve med dig, resten af dit liv.

Det her, det var det første der faldt mig ind. Men jeg tænker også på hvordan folk rundt omkring accepterer andres forskelligheder. Jeg accepterer at resten af verden ikke er præcis som jeg, og har de samme holdninger som jeg har - men til en vis grænse. Der er bare nogle folk der har et alt for anderledes syn på livet, i forhold til mit eget, til at jeg kan forholde mig til det. Og til at jeg kan synes om dem. Her snakker jeg om folk der for eksempel dømmer andre, ud fra hvor de er født, hvilken farve deres hud er, og hvilket køn de forelsker sig i. Og folk der dømmer andre på deres udseende.. Er, for mig, virkelig latterligt. Og overfladisk. Lad dog andre gå i hvad de har lyst til, uden at blande jer. Desuden ved i intet om nogen, ud fra deres tøjstil. Don't judge a book by its cover.

Jeg lærer aldrig at forstå det. At man ligefrem hader andre mennesker, bare fordi de ikke er præcis som én selv, det er simpelthen for langt ude. Og det er alt for ekstremt, efter min smag. Hvis der er typer du ikke bryder dig om, så hold dig væk fra dem. Lad dem være, i stedet for at hate på dem. And that's the end of your fucking problem.

Cheerio lovelies.