Mine følelser omkring Utroskab, Rikke.

Synes det svært at undgå at skrive noget der ikke allerede er blevet skrevet. At undgå bare at gentage de andres meninger og eksempler.

Utroskab
Så derfor bliver det nok ikke så skide langt det her indlæg, da jeg deler mening med de de andre - Utroskab er bandlyst.
Og jeg mener ikke, ligesom Maija, at fordi man én gang har været utro, så er man forever klar til at være det igen. Både fordi folk ændre sig med tiden og med hinanden, men også fordi det muligt at lære af sine fejl, derved også blive klogere.
Fortryder man ikke sit utroskab, er det jo sådan det er. Så har man måske bare ikke holdt nok af den person man svigtede, måske betød det bare ikke nok for en til, at man gave a shit about it. Fint nok, ok, sådan har jeg det bare ikke.

Jeg har aldrig selv været udsat for utroskab, heldigvis.
Jeg har heller aldrig selv været nogle af mine kærester utro. Hverken på den ene eller anden måde.
Om jeg ville kunne tilgive utroskab synes jeg er rigtig svært at sige, fordi jaja man siger ''kærlighed gør blind'' men ikke dum, men følelserne spiller en meget større rolle end fornuften gør, derfor kunne jeg sagtens sige ny ''niks, det sker ikke, tilgiver aldrig nogen der gør sådan'', men det ville være at modsige alt det jeg lige har sagt med at folk kan ændre sig.

Jeg ved bare ikke om jeg ville kunne tilgive det. Jeg ved det virkelig ikke. Tankerne ville gøre så forfærdelig ondt! De ville syre min krop og hjerne, knuse mit hjerte så meget som muligt. Bare ideen om, at den person jeg elsker, den person jeg kender aller bedst og som kender mig aller bedst, den person jeg deler så meget med, fortid, nutid og forhåbentligt fremtid bare har smidt det hele på gulvet, ødelagt alt vi havde ved at være sammen med en anden pige.
Hvis jeg oven i købet vidste hvem det var.. Så hvordan hun så ud, ville det ligeså meget knuse mig selv, mine tanker om mig selv og begrave mig i det sorteste hul. Ville slet ikke kunne bære det, og ingen tvivl om det dette ville tage tid, lang tid, at komme over, hvis jeg overhoved kom over det.

Om han så overhovedet ville være sammen med mig mere, efter det, er jo et helt andet spørgsmål, fordi der må være en grund til det valg han traf. Og nej "jeg var fuld", "tænkte ikke klart" eller "Det har ikke noget med dig at gøre, det var mig" holder virkelig ikke.. Det gør de virkelig ikke!!

Så blev det her indlæg alligevel ret langt.
Tankerne greb og lod mig lige rive med, men det også et følsomt og stort emne, og det utrolig svært, for mig, at sætte præcise ord på hvordan jeg egentligt ville reagere hvis det kom så vidt.

-Rikke (: